Sejr til Woods i MIlano-Torino nr. 100. Fuglsang hentede den ottende danske top-10 placering

Sejr til Woods i MIlano-Torino nr. 100. Fuglsang hentede den ottende danske top-10 placering

Canadiske Michael Woods vandt onsdag udgave nr. 100 af Milano-Torino. EF Education First-rytteren sejrede foran veteran Alejandro Valverde fra Movistar og britiske Adam Yates fra Mitchelton-Scott. “Hver gang jeg kan slå Valverde er noget specielt”, kommenterede Woods efterfølgende.

Jakob Fuglsang blev nr. otte. Det var ottende gang at en dansk rytter er endt i top-10 i løbet. Fuglsang blev også nr. otte sidste år.

Rolf Sørensen er eneste dansker, der har vundet løbet. Dette skete i Sørensens store år i 1993. Desuden har Danmarks mest vindende rytter en andenplads fra 1995, kun slået af italienske Stefano Zanini. Rolf Sørensen er også blevet nr. 9 i 1992 og nr. syv i 1990.

Jørgen Marcussen blev nr. fem i 1979 og Chris Anker Sørensen nr. otte i 2012.

Share