FCK har købt græsk forsvarsspiller

FCK har købt græsk forsvarsspiller

FC København har købt den græske forsvarsspiller, Marios Oikonomou, fri af AEK Athen, og han tiltræder med øjeblikkelig virkning på en aftale til sommeren 2023.

27-årige Marios Oikonomou har en fortid i italiensk fodbold, hvor han blandt andet spillede i Serie A for Bologna, mens han de seneste sæsoner har spillet for AEK fra Athen, som han også har optrådt i Champions League for. Desuden er han noteret for seks A-landskampe for Grækenland.
 
”Efter vi sendte Papagiannopoulos videre, har vi været på udkig efter en, der kunne supplere i vores midterforsvar, hvor han kommer til at konkurrere med Nelsson, Bjelland og Ragnar om pladserne,” udtaler klubbens manager Ståle Solbakken.

Share