Er Lars Løkke skadelig for Venstre?

Er Lars Løkke skadelig for Venstre?

Venstres tidligere formand Lars Løkke Rasmussen har endnu en gang trukket overskrifter, men gør han mere skade end gavn? Efter han måtte overgive formandsposten er det som om, at forhenværende Løkke desperat har forsøgt at finde en ny plads uden rigtig at lykkedes med det.

Da Løkke mistede formandskabet

Resultatet af folketingsvalget i 2019 var tvetydigt. Venstre havde på den ene side fået et historisk godt valg, men havde på den anden side stadig tabt regeringsmagten. Det var uklart om Venstres gode valg skyldtes inkompetence i resten af blå blog, eller om Lars Løkke havde formået at trække nye vælgere over midten med sit kontroversielle forslag om et samarbejde med tværs af de traditionelle blokke.

Men selv hvis Løkkes plan om et samarbejde havde tiltrukket vælgere, så skabte udmeldingen konflikt internt i Venstre. Meget få personer i Venstres ledelse og bagland var orienteret før bogen ‘Befrielsens Øjeblik’, hvor Løkke fremsatte sine ideer, blev udgivet. Partiet og resten af blå blog kom derfor til at fremstå splittet uden en klar politisk linje.

Splittelsen kulminerede på et hovedbestyrelsesmøde i Brejning kort efter valget, hvor det stod klart, at der måtte nye boller på suppen.

Endnu en bog endnu et drama

Efter det skæbnesvangre møde i Brejning skulle man tro, at der var lagt låg på den forhenværende formands planer, men det var ikke tilfældet. I denne uge udgav Lars Løkke nemlig endnu en bog, hvor han ikke kun gentog sine tidligere ideer, men også åbenlyst kritiserede Venstres nuværende ledelse. 

Bogen har fået massiv medieomtale, og Løkke har stillet op til et utal af interviews, men han har ikke høstet meget ros fra egne rækker.

Blandt de kritiske røster er mangeårige Folketingsmedlem og forhenværende minister Bertel Haarder. I et interview med Politiken udtaler han bl.a.: ”Nu har jeg ikke læst bogen, men det, som han har sagt de seneste par dage, det synes jeg i for høj grad er vendt mod Jakob Ellemann, og det, synes jeg, er urimeligt. Fordi man skal ikke overfortolke Jakob Ellemanns melding om de radikale. Den handler om, at vi ikke samarbejder om udlændingepolitikken”.

En anden kritiker finder vi i Venstres borgmester i Vejle, Jens Ejner Christensen, som ellers tidligere har støttet op om Lars Løkke. Han siger i et interview med dr.dk, at: ” Jeg har altid støttet Løkke og været imponeret af hans politiske intellekt. Men det her kan jeg ikke finde ud af. Jeg kan ikke finde ud af, hvad han vil med det”.

Selv Venstres nuværende formand Jakob Ellemann-Jensen har set sig nødsaget til at kommenterer på den tidligere formands udtalelse. I et opslag på Facebook skriver han: ”Venstre skal blive ved med at være en forandrende kraft, der sikrer, at Danmark fortsat er et af verdens bedste lande at leve i. Det er det, politik bør handle om – at bevæge Danmark fremad. Den opgave glæder jeg mig til at tage fat på sammen med resten af Venstre, også selv om Lars ikke vil slippe fortiden. Vores politik ligger fast. Vi er på vej videre”.

Burde Løkke forlade Venstre?

Så hvad er egentlig Lars Løkkes plan? Lige nu har han ikke selv meldt klart ud, men leger både med tanken om at forlade politik eller starte et helt nye parti. En ting er dog sikkert, lige i øjeblikket trækker den tidligere formand flere overskrifter end sit eget partis politik, hvilket ikke er en langtidsholdbar løsning. Spørgsmålet er, om Løkke med tiden vil kunne rette ind eller om det ville være bedre for alle parter, hvis han forlod Venstre?

Hvad synes du? Er Løkke en magtsyg karrierepolitiker, som ikke kan indse, at hans tid er kommet eller er det forfriskende med hans nye perspektiver på dansk blokpolitik?

Læs mere på twift.dk

Share