FC Midtjylland klar til Champions League

FC Midtjylland klar til Champions League

I en kamp med en besynderlig afslutning lykkedes det onsdag aften for FC Midtjylland at spille sig i fodboldens Champions League for første gang nogensinde.

Midtjylland mødte tjekkiske Slavia Prag i den afgørende runde om at komme til gruppespillet, hvor pengene er rigtig store. Det første opgør i Tjekkiets hovedstad var i sidste uge endt 0-0. Og da tjekkerne bragte sig foran i returopgøret i Herning allerede efter fire minutters spil ved Peter Olayinka, skulle hjemmeholdet score minimum to gange for at komme videre. Længe lignede det tjekkisk deltagelse i fodboldens fornemmeste klubslutspil.

Men i det 65. minut udlignede Sory Kaba for FCM, og tændte håbet igen. Målet til 2-1 kom efter en meget tvivlsom straffesparksafvikling. For det første var det en tvivlsom dom omkring selve straffesparket. Siden brændte Sory Kaba sparket fra 11-mester pletten. Men en besynderlig VAR-afgørelse gav en ny straffemulighed til hjemmeholdet. Dommeren vurderede at målmand  Ondrej Kola var rådt et skridt frem for tidligt! Alexander Scholz scorede til 2-1.

Siden scorede Frank Onyeka til 3-1 og Anders Dreyer det til 4-1. FC Midtjylland er klar til årets Champions League slutspil.

Share