Der blev spænding om klassementet på lørdagens 17. og næstsidste etape af Vuelta a Espana. Etapen blev kørt fra Sequeros, over flere stigninger og med afslutning til Alto de la Covatilla
Etapen blev vundet af franske David Gaudu fra Groupama – FDJ, der var en del af et tidligt udbrud. På de sidste kilometer angreb nr. to i klassementet, Richard Carapaz fra INEOS Grenadiers, og bragte den førende rytter, Primož Roglič fra Team Jumbo-Visma, i problemer. Tidsforskellen endte dog kun på 20 sekunder, og dermed fører Roglič med 24 sekunder inden søndagens afsluttende etape.
Michael Valgren blev nr. 30 på etapen.