Efter fredagens 22 spillerunde er de seks hold til slutspillet i fodboldens 1. division klar.
Med Fremad Amagers nederlag på 2-0 på udebane i Silkeborg, stod det klart at københavnklubben ikke kom blandt de seks bedste klubber og dermed i stedet skal spille nedrykningsspil. Nicolai Vallys og Magnus Mattson scorede for Silkeborg i kampens sidste ti minutter. HB Køge sikrede sig den sidste plads ved at spille 0-0 ude mod Hvidovre, mens FC Fredericia, der i seneste spillerunde slog netop Fremad Amager, fredag spillede 1-1 mod Vendsyssel.
Viborg, Silkeborg, Esbjerg og FC Helsingør var allerede klar til top-seks slutspillet.