Endnu en profil er klar til DBCs 3-dagesløb, der afvikles den 11. – 13. november i Ballerup Super Arena. Den britiske OL-guldvinder i parløb Katie Archibald bliver en del af kvindernes felt.
27-årige Archibald vandt sommerens OL-parløb sammen med Laura Kenny-Trott, og altså foran det danske par Amalie Dideriksen/Julie Leth. I holdforfølgelse blev det til sølv for Archibald. Ved OL 2016 i Rio var Archibald en del af det britiske hold, der vandt guld i holdforfølgelse.
Archibald er desuden mang gange både verdens- og europamester i forskellige discipliner.
Også hos herrene deltager OL-guldvindere i parløb, Lasse Norman og Michael Mørkøv i 3-dagesløbet.
Der skal ved DBCs 3-dagesløb køres både for herre- og kvindeelite plus et talentløb samt et såkaldt Miniløb for drenge og piger mellem 12 og 14 år.
Billetter kan købes via dette link.