Den danske cykelveteran, Jakob Fuglsang, debuterede onsdag for Israel Premier Tech teamet med en ottendeplads på første etape af det spanske Volta a la Comunitat Valenciana. Belgiske Remco Evenepoel fra Quick-Step Alpha Vinyl vandt den 166.7 km lange etape, der indeholdt flere stigninger.
“Jeg er glad for min debut. Det blev til en ottendeplads, men flere resultater er på vej”, skrive Fuglsang på sine sociale medier.
Evenepoels danske holdkammerat Mikkel Honore blev nr. elleve.
Volta a la Comunitat Valenciana skal i alt køres over fem etaper. Også Michael Mørkøv fra Quick-Step Alpha Vinyl, Chris Juul Jensen fra Team BikeExchange, Casper Pedersen og Tobias Lund Andresen fra Team DSM og Asbjørn Hellemose fra Trek Segafredo deltager.