Fremad Amager får hummel som sponsor

Fremad Amager får hummel som sponsor

Fremad Amager, der spiller i den danske 1. division, har indgået en sponsoraftale med Danmarks største fodboldshop, Unisport, samt sportsbrandet hummel. 

“Det er en aftale, som vi har arbejdet med i længere tid, og som har stor strategisk betydning for os – både økonomisk, men også markedsføringsmæssigt, hvor vi gennem Unisports platform får markant bedre mulighed for at afsætte spillertrøjer og merchandise til vores meget loyale og dedikerede fanbase på Amager, men også i andre dele af landet”, siger Carsten Boldt, marketingdirektør i Fremad Amager. 

Aftalen dækker beklædning på og uden for banen til Fremad Amagers førstehold i 1. division samt til spillerne på AC Amager Academy og breddeklubben Boldklubben Fremad Amager.

Hos hummel glæder Steffen Ravn, Key Account Manager for Teamsport, sig over aftalen. 

“Fremad Amager er en klub med stolte traditioner og store ambitioner, der værdimæssigt passer ufatteligt godt til det, vores brand står for. Selvom placeringen i tabellen ikke afspejler ambitionsniveauet hos hverken klubben og fansene, er det alligevel lykkedes at samle Amager om det langsigtede projekt – det er et projekt, som vi rigtig gerne vil være en del af, siger Steffen Ravn, Key Account Manager for Teamsport hus hummel. 

Share