FC København har skrevet en tre-årig kontrakt med polske Kamil Wilczek, der skifter fra tyrkiske Göztepe. Han får trøje nummer 9 fra den kommende sæson.
32-årige Wilczek er i Danmark mest kendt for at have spillet for Brøndby IF fra 2016 til 2020, hvor det blev til 92 mål i 163 kampe.
“Vores trup har nogle meget spændende og talentfulde angribere i Jonas Wind, Daramy, Kaufmann og Santos, men vi synes, at Wilczek supplerer godt med nogle andre kvaliteter, ikke mindst i form af hans erfaring og evner som mere rendyrket afslutter og angriber”, udtaler manager Ståle Solbakken.