Væk er dagene hvor FCK var storfavorit til at vinde det danske mesterskab. I stedet kan vi i år se frem til mere konkurrence, hvor flere hold byder sig til.
FC Midtjylland sigter mod endnu et mesterskab
Ulvene fra heden har langsomt men sikkert ædt sig ind på FCK, og har siden 2015 hvor midtjyderne vandt deres første danmarksmesterskab delt de i alt seks Superliga-titler ligeligt med løverne. Tre mesterskaber til FCK og tre til FCM. Og ser vi nøgternt på det, er vi muligvis vidne til et magtskifte i dansk fodbold. Specielt med tanke på klubbens flotte kvalificering til Champions League. Det bliver en game changer for FCM, der står til at kunne indbringe op mod 240 millioner danske kroner. Det kommer til at have enorm betydning for midtjyderne, og at skulle bide skeer med de helt store i Europa, kan kun være med til at motivere spillerne endnu mere. Det er derfor svært at se hvem der skal fravriste FCM danmarksmesterskabet i år, og kigger vi på Superliga betting, er det derfor heller ikke overraskende, at ulvene er favoritter til at vinde til odds 1.85. Det skulle da lige være hvis Champions League kommer til at tage for meget fokus, eller hvis profilerne løber ind i skader. Uanset hvad ligner det dog, at der blæser positive vinde ind over klubben, som går en yderst spændende sæson i møde.
Krisesnak i FC København
FCK har siddet tungt på dansk fodbold i de seneste mange år, men på det seneste har korthuset vaklet. Således har man måtte se FC Midtjylland løfte pokalen for ofte, og københavnerne kan i denne sæson ikke engang se frem til europæisk fodbold. Spillerne har set tunge og trætte ud, og det hele kulminerede da bestyrelsen besluttede sig for at fyre manager Ståle Solbakken, der ellers har været synonym med FCK i nyere tid. Håbet var at det kunne være med til at genoplive holdet, men mange sætter spørgsmålstegn til hele projektet. Det er nemlig svært at gennemskue en klar retning for FCK, der indtil videre har Hjalte Bo Nørregaard ansat som stand-in træner. Han fik dog ikke den bedste start på tilværelsen i det varme sæde, da han i sin første kamp måtte se sit mandskab slået 2-1 til AaB på hjemmebane. Der er derfor brug for hurtig handling fra bestyrtelsens side, hvis FCK’erne skal gøre sig forhåbninger om det danske mesterskab.
Spændende tider for hele Nordjyllands hold
AaB har siden ansættelsen i 2018 af den tidligere U19-træner Jacob Friis haft en opadgående kurve. Ja der har været bump på vejen, og resultaterne har været svingende, men når de viser topniveauet er AaB blandt de absolut bedste hold i Danmark. Det fik vi senest en smag på, da FCK blev besejret 2-1 i Parken i hvad der var københavnernes første kamp uden Ståle Solbakken på sidelinjen. Her viste AaB noget af den kynisme som de til tider har manglet foran målet, mens de stod bundsolidt rent defensivt. Tilgangen af de to midtbanemotorer Oscar Hiljemark og Pedro Ferreira ser også ud til at have skabt en helt anden dynamik på midtbanen, og hele fremtoningen på holdet er i denne sæson mere robust. Formår de at holde talismanen Lucas Andersen skadesfri, begynder det for alvor at se godt ud. Kan de holde et konsistent niveau, er et danmarksmesterskab heller ikke udelukket for nordjyderne.
Der er altså flere om buddet i år i den danske Superliga, hvor det bliver interessant at se om FCK kan få vendt skuden. Ligeledes bliver det spændende at se om ulvene kan holde fokus hele sæsonen, og om AaB kan holde trit.