Japanske Naomi Osaka vandt lørdag finalen i Australian Open, og sikrede sig dermed karrierens fjerde Gran Slam titel. Den 23-årige japaner slog Jennifer Brady i finalen i to sæt med cifrene 6-4, 6-3. Kampen varede blot en time og 17 minutter.
Det var første gang, at Brady var i en Grand Slam finale. Osaka har nu vundet de fire Grand Slam finaler hun har deltage i. Den seneste der gjorde det var Monica Seles i 1990’erne.
Naomi Osaka har vundet US Open i 2018 og 2020 samt også Australian Open i 2019.
Osaka er datter af en japansk mor og en haitiansk far. Hun har i størstedelen af sit liv levet i USA. Hun er den første japaner, der har vundet singlerækken ved en Grand Slam.