Peter Løvenkrands ny træner i Fremad Amager

Peter Løvenkrands ny træner i Fremad Amager

41-årige Peter Løvenkrands bliver ny cheftræner i Fremad Amager. 1. divisionklubben fyrerede tidligere på året Joakim Mattsson efter en periode med dårlige resultater.

Efter mere end 20 år i udlandet som spiller og senest cheftræner for B-holdet i Glasgow Rangers, er Løvenkrands nu rigtig spændt på et nyt kapitel på dansk jord:”Jeg glæder mig helt sindssygt til at komme ind på trænerkontoret og møde stab og spillere på mandag. Det er en fantastisk følelse at skrive under på kontrakten, hvor jeg nu kan se frem til mit første fodboldmæssige ophold i Danmark efter mere end 20 år i udlandet,””Først og fremmest føler jeg, det er det rigtige skridt for mig. Allerede ved første telefonsamtale med Gaxe, var jeg inspireret af den energi og de tanker, han har om sammensætningen af et team. Jeg rejste derefter til København for at gå endnu mere i detaljer omkring klubben som helhed og den retning, vi skal i. Der er et meget stærkt sammenhold med de personer, som er en del af hverdagen i klubben, og det tiltaler mig rigtig meget. Jeg tror på at alle involverede, kan gøre en forskel for klubben,” siger Løvenkrands.

Share