Superliga 2021/2022: Hvem vinder den nye sæson

Superliga 2021/2022: Hvem vinder den nye sæson

Den nye Superliga-sæson venter lige om hjørnet, og det tegner til at blive en spændende en af slagsen.

Vi kommer lige fra et ufatteligt medrivende EM, og fodboldfeberen har nærmest ikke nået at lægge sig, før Superligaen allerede kører for fuldt blus. Her kommer derfor en gennemgang af nogle af de mest interessante hold.

FCK vil tilbage på toppen
Løverne fra København kommer fra en mellemsæson, hvor det aldrig for alvor klikkede. Det kan der dog blive lavet om på frem mod den nye sæson, hvor målet igen vil være at vinde Superligaen.

FCK har ikke vundet mesterskabet siden 2018/19 sæsonen, og det forventes efterhånden snart at der kommer titler på bordet. Ser vi på Superliga betting får vi det samme billede. FCK er nemlig favorit til at løbe med guldet til odds 2.35 i juli, men for at det kan ske, er der flere ting der skal gå op i en højere enhed. Først og fremmest er det vigtigt at de scorer flere mål. Her skal polske Kamil Wilczek steppe op, ligesom også Jonas Wind forventes at skrue op for både mål og assists. Derudover skal de have styr på defensiven. Forsvarspillet var det helt store problem for FCK i sidste sæson, og det var også afgørende for at de måtte tage til takke med en tredjeplads.

Nyt blod i FCM
FC Midtjylland kommer heller ikke til at hvile på laurbærerne i den nye sæson. Der er allerede sket store ændringer. Først og fremmest har de fået ny træner. Væk er Brian Priske, der ellers havde stor succes med at få midtjyderne i Champions League. Ind er i stedet kommet Bo Henriksen, og det skal blive spændende at se, hvordan holdet kommer til at se ud under ham.

På spillerfronten er det lykkedes FCM at hente Henrik Dalsgaard fra Brentford, hvilket må siges at være en god forstærkning. Også den 25-årige brasilianske midtbanespiller, Charles, er kommet til fra den anden bedste brasilianske række. Vi ved at FCM har masser af kvalitet, men spørgsmålet er om de kan få det til at fungere under den nye træner.

En spændende outsider i AaB
Hvis der er en ting der kendetegner AaB, så er det at man aldrig rigtig ved hvor man har dem. Sidste sæson var ikke prangende, og de måtte derfor nøjes med en syvendeplads. Ser vi ned over truppen, bør der ellers være kvalitet til mere.

Alene Lucas Andersen bør trække holdets chancer betragteligt op. Desværre for AaB har han døjet meget med skader, og kommer også til at sidde ude i starten af denne sæson. Formår de først at få ham i gang, er AaB et af de hold vi skal holde ekstra godt øje med.

Også defensiven er på papiret godkendt. Thelander og Ross i midterforsvaret og Jacob Rinne på kassen er ikke skidt. Kombinerer man det med fighterne Jakob Ahlmann på venstrebacken og Pedro Ferreira på midten så har man en særdeles god defenisv. Det helt store spørgsmål for AaB er, hvor målene skal komme fra. Holdets angriber Tom Van Weert er ikke længere i klubben, og ansvaret er nu lagt over på 19-årige Tim Prica, der på trods af at have vist gode takter kun står noteret for fem seniormål. Han har dog et åbenlyst talent, og lykkedes det AaB at få gang i ham, kan det godt blive spændende for nordjyderne.

Alt i alt ser vi frem til en spændende sæson med masser af fede kampe. FCK regnes som favoritter, men de møder stærk modstand fra blandt andet FCM og AaB.

Share