Den franske avis Le Parisien skriver, at de hos Tour de France arrangørerne, ASO, arbejder på at gennemføre årets Tour under specielle forhold. Grundet COVID-19 arbejdes på at gennemføre løbet på en måde, så der ikke bliver kontakt mellem rytterne og tilskuerne. Det store, og altid meget besøgte startområde skal evt. fjernes, og der skal ikke være nogen reklamekaravane, som der normalt er foran feltet.
ASO har netop afviklet Paris-Nice, hvor der var indført en række af disse tiltag.
Det er fortsat planen at Tour de France 2020 skal starte i Nice den 27. juni og slutte i Paris 19. juli.